Ekstra styr på finanserne hos DanePork
DanePork forstærker organisationen og ikke mindst den økonomiske ledelse med tiltrædelsen af Jakob Møberg som ny CFO fra starten af 2026.
Vi er super stolte over at kunne fortælle, at Jakob Møberg bliver en del af DanePork fra den 5. januar 2026, hvor han begynder som vores nye CFO.
Jakob kommer fra en stilling som CFO hos Carletti, og han har lang erfaring inden for fødevarebranchen.
"Hos DanePork er vores vigtigste opgave at have en stærk og fleksibel organisation, så vi altid er klar til at omstille os til vores kunder og leverandørers ønsker og behov. Her kan Jakob bringe sin unikke erfaring i spil i DanePorks finansielle ledelse. Derfor er jeg meget glad for og stolt over at byde Jakob velkommen hos DanePork. Jeg er sikker på, at vores slagteri står endnu stærkere med Jakob ombord", siger Leo Grønvall.