DanePork søger en Shipping Assistant til exportdokumenthåndtering
Shipping Assistant
DanePork A/S søger en struktureret og ansvarsbevidst Shipping Assistant inden for eksportdokumenthåndtering af vores frostvarer.
Dine primære arbejdsopgaver
Du bliver en vigtig spiller i vores oversøiske shippingteam, hvor dine primære arbejdsområder vil være:
- Fakturering af eksportordrer
- Udarbejdelse af batchlister, samt relevante ordredokumenter
- Tjek og håndtering af fødevarecertifikater
- Opfølgning på transportdokumenter
- Kommunikation med danske og udenlandske kunder og samarbejdspartnere
Du vil sammen med dine nærmeste kolleger få en central rolle i at sikre, at vores eksportdokumentation er korrekt og lever op til gældende krav og deadlines.
Vi forestiller os om dig:
Vi forestiller os, at du er en person med en positiv tilgang til opgaverne og godt humør. Ligesom du heller ikke er bange for at tænke selvstændigt og være kommunikerende i opgaverne.
Som vores nye kollega er du god til at bevare overblikket, selv i pressede situationer og kan holde fokus på detaljerne - også når der spilles mange bolde rundt.
Derudover har du/kan du:
- En relevant baggrund inden for logistik, eksport eller spedition
- Gerne erfaring med eller kendskab til certifikater, eksportdokumentation og told
- Ordentlighed, struktur og sans for detaljer
- Trives med administrative opgaver og internationale kontaktflader
- Beherske dansk og engelsk i skrift og tale på et højt niveau
- Erfaring med Microsoft Office og gerne kendskab til Business Central
Vi tilbyder
- En spændende stilling i en moderne virksomhed i vækst
- En hverdag med ansvar og varierede opgaver
- Gode kolleger og et uformelt arbejdsmiljø
- Samarbejde på tværs af afdelingerne internt
- Mulighed for faglig udvikling inden for eksport og dokumenthåndtering
- Pensionsordning, sundhedsforsikring, frokostordning mv.
- Løn efter kvalifikationer
Ansøgning og kontakt
For yderligere oplysninger angående Export Assistant stillingen kan du kontakte Teamleder Rikke Lehmann Jørgensen på tlf. +45 93 39 36 23.
Alle henvendelser i forbindelse med jobbet behandles fortroligt.
Ansøgningsfrist: 19. juni 2026
Tiltrædelse ønskes hurtigst muligt.
Din ansøgning og CV bedes sendt via knappen "Ansøg via jobindex".
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.